|
Snorke og søvnapnø behandling.
Snorkeproblemer kan nu løses ved hjælp af akupunktur.
Rigtig mange snorker og det kan være et stort problem. Problemet er både for den, der ligger ved siden af, men også for én selv. Snorkeriet kan i værste fald føre til alvorlige sygdomme, som f.eks forhøjet blodtryk, hjerte/karsygdomme, hjerneblødninger og hjerteanfald.
Snorkeriet reduceres betydeligt eller helt i 6 ud af 8 tilfælde efter behandlingen af akupunktur, altså 75 %
Allerede inden for de 3 første behandlinger, afgøres det, om klienten reagerer positivt på behandlingen. Hvis dette er tilfældet, gives yderligere 7 behandlinger.
Hvorfor snorker vi?
Snorken skyldes en delvis eller total blokering af de øvre luftveje. Denne blokering får vævet til at vibrere. Vibrationerne er det, der skaber snorkelyden. Er man f.eks. også ryger, irriteres slimhinderne i næse og hals, så de svulmer op. Derfor har rygere, som snorker, en højere risiko for at forværre deres tilstand, da bronkiernes funktion nedsættes som følge af rygningen.
Søvnapnø.
Total blokering af de øvre luftveje i næse, gane eller tungerod resulterer i søvnapnø. Ved et apnøanfald vil iltkoncentrationen falde til 84 % mod det normale på 97 %. Denne tilstand medfører en øget belastning af hjertet, og derfor er personer med søvnapnø mere udsatte for forhøjet blodtryk, hjerte/karsygdomme, hjerneblødninger, hjerteanfald samt udtalt træthed.
Typiske tegn på Søvnapnø:
Uregelmæssig snorken med vejrtrækningspauser.
Træthed, man er lige så træt når man vågner, som da man gik i seng.
Eventuel morgenhovedpine.
Uønskede søvnanfald under arbejde, læsning, møder, i trafikken, foran tv.
Uregelmæssig søvn med voldsomme bevægelser, nattesved, hyppig vandladning, opvågning med lufthunger eller mareridt.
Nedsat koncentrations- og indlæringsevne.
Overvægt.
Vågner med hovedpine.
Har forhøjet blodtryk.
Depression, føler sig trist.
Akupunktur, nemt og effektivt.
Akupunktur kan i 75% af tilfældene nemt og effektivt afhjælpe snorkeproblemer.
Der er ingen bivirkninger eller gener i form af apparater, man skal ligge med hver nat resten af sit liv eller en operation, hvor der permanent bliver fjernet væv.
Faktorer der kan have indflydelse på snorken:
Rygning: Irriterer slimhinderne i næse og hals, hvilket medfører at slimhinderne svulmer op.
Rygere, som snorker, løber en risiko for at forværre deres tilstand, især ved søvnapnø, da bronkiernes funktion nedsættes ved rygning.
Det vil være en fordel for behandlingen, at gennemgå et rygestopforløb inden den egentlige behandling.
Allergi: En tilstoppet næse som følge af allergi kan være årsagen til, at patienten snorker.
Det vil også her være en fordel at få behandlte allergien inden den egentlige snorkebehandling igangsættes.
Antihistamin: Giver en dybere søvn, muskulaturen bliver mere afslappet.
Årsagen til brugen af antihistamin anbefales behandlet inden snorkebehandlingen igangsættes.
Fedme: Overvægt bidrager også til snorken, da de overflødige kilo fordeler sig over hele kroppen. Jo mere kroppens omfang bliver forøget, desto større bliver blokeringen af de øvre luftveje.
Det vil være en fordel at tabe sig inden snorkebehandlingen igangsættes.
Sove- og nervemedicin: Giver en dybere søvn, muskulaturen bliver mere afslappet.
Afhjælpning af årsagen til brug af sove- og nervemedicin evt. med akupunktur inden snorkebehandlingen igangsættes.
Alkohol: Giver en dybere søvn, muskulaturen bliver mere afslappet.
Drik ikke mere end anbefalet af Sundhedsstyrelsen, højst 2 genstande dagligt for kvinder, 3 genstande for mænd. Må ikke indtages senere end tre timer før sengetid.
Under selve behandlingsforløbet er det vigtigt, at der under ingen omstændigheder indtages alkohol.
Forkølelse/Influenza: Opsvulmede slimhinder i næse og svælg.
Vent med behandlingen til patienten er rask igen. Kan evt. behandles med akupunktur og styrkelse af immunforsvaret.
Et typisk forløb vil være:
Første behandling er et formøde, som består af samtale og udlån af Oximeter til måling af iltindhold i blodet under søvn inden første akupunkturbehandling.
Derefter følger 3 akupunktur behandlinger inden for den samme uge, og her finder vi ud af om behandlingen kan hjælpe dig.
Du skal reagere positivt på disse 3 behandlinger, da det har vist sig under tidligere behandlinger, at der ellers ikke vil være nogen respons ved yderligere behandling herefter.
Efter 3. behandling tages der en kontrolmåling for at sammenligne resultaterne med første måling.
Hvis du reagerer positivt, skal du herefter modtage yderligere 7 behandlinger, med minimum 2 behandlinger om ugen.
For at få et stabilt vedvarende resultat er det nødvendigt med alle behandlinger, da der ofte forekommer tilbagefald omkring 5. til 7. behandling.
Der foretages yderligere en kontrolmåling efter 10. - 11. behandling for igen at sammenligne resultaterne med de foregående målinger.
For at få det optimale resultat, er det også vigtigt, at de aftalte tider følges nøje.
OBS! Nogle sundhedsforsikringer yder tilskud til behandlingen, hvis der er stillet en lægelig diagnose, så spørg dit forsikringsselskab.
|